Hvad er akupunktur

Akupunktur blev først anerkendt i vesten i 1979, hvor verdenssundhedsorganisationen WHO officielt gav akupunktur det blå stempel og meddelte, at akupunktur var at betragte som en velegnet metode til at helbrede en lang række sygdomme. Akupunktur er anerkendt verden over for sin evne til effektivt at behandle et bredt udsnit af lidelser ad naturlig vej, uden brug af medicinering eller kirurgisk indgreb og praktisk talt uden bivirkninger. Akupunktur stimulerer kroppens egne helende evner, din medfødte kraft til selv-helbredelse, mentale, fysiske, spirituelle og følelsesmæssige ubalancer kan adresseres afhængigt af terapeutens dygtighed. Nogle mennesker er bange for akupunktur, fordi de frygter nåle eller forestiller sig, at akupunktur vil være smertefuld. Akupunkturnåle er meget forskellige fra nåle anvendt i det vestlige behandlingssystem, hvor sidstnævnte ofte er hule. Akupunkturnåle er knapt tykkere end hår, massive og giver en let sansefornemmelse i indsættelsesøjeblikket. Mange mennesker føler, at de helbredsmæssige fordele vejer tungere end det ubehag, som måtte ledsage en behandling. Der findes også nåle-fri teknikker til hjælp for folk, som frygter nåle eller er særligt sensitive. F.eks Tui Ta, akupressur osv.

Sædvanligvis føler folk sig dybt afslappede under en akupunkturbehandling og kan falde i søvn. Akupunkturnåle er sterile og pakket til engangsbrug. Man kan ikke blive smittet af nålene. Akupunktur kan anvendes som en forebyggende sundhedsbehandling takket være traditionel kinesisk medicins fine og indfølende diagnose-teknikker. En ubalance kan opdages og behandles inden de udvikler sig til en alvorlig sygdom eller andre mærkbare sygdomme. Små såvel som store lidelser kan behandles. Problemer, som er for subtile til at blive opdaget via vestlige medicinske undersøgelsesmetoder, kan behandles med akupunktur. I kinesisk medicin er der ikke noget, som hedder “psykosomatisk” sygdom. Hvis man har nogle symptomer, eksisterer der en ubalance, og der er gode chancer for, at den kan behandles med akupunktur.